Fysioterapi og osteopatisk
behandling i Viby, Aarhus

Bedømmelser

 

Karen Christensen

Min baby kunne/ville ikke vende hovedet mod højre, hvilket Johanne meget nænsomt fiksede på kun én behandling. Derudover har Johanne også befriet mig fra en smerte under brystet, som jeg havde døjet med i flere måneder. Udover at være hammer dygtig er Johanne også virkelig sød og behagelig. Vi kommer igen, når der opstår skavanker. De allerbedste anbefalinger herfra.

11. januar 2019

 

Lasse Larsen

I løbet af tre behandlinger fik Johanne styr på en gammel skulderskade, som tidligere var undersøgt og ultralydsscannet på sygehuset uden diagnose. Efter flere behandlinger hos henviste fysioterapeuter uden aflindring/forbedring, valgte jeg at tage kontakt til Johanne – hvilket jeg skulle have gjort langt tidligere!

Johanne udfandt hurtigt årsagen til smerterne i skulderen og påbegyndte behandlingen.
Jeg fik kort efter min nattesøvn tilbage, som havde været udfordret pga. smerter. Jeg har efterfølgende kunnet opstarte min træning igen, hvilket ikke havde været muligt i over et halvt år.

Johanne fremstår meget kompetent og med stor faglig viden - blandet med en behagelig atmosfære under behandlingen, kan en behandling hos Johanne kun anbefales.

18. januar 2018

Maibrit Terkelsen

Jeg kan varmt anbefale Johanne, som på 45 min. ændrede mit liv fra deltidssygemeldt uden udsigt til forbedring, til raskmelding og tilbage på fuld styrke. Den vildeste oplevelse solidt begrundet Johannes store viden om kroppens mange reaktionsmønstre. Hun har en holistiske tilgang til kroppen som jeg mangler stort set ved alle andre behandlingssteder

5. oktober 2017

 

Birte Raaby

Johanne tænker holistisk, er god til sit håndværk og giver uden løftede pegefingre gode råd om hvordan man selv kan lave øvelser. Tak for super god og empatisk behandling.

20. februar 2017

 

Lotte Lyndorff - Fysioterapeut

Hos Johanne får man en grundig kropsundersøgelse - og man føler sig lyttet til og i yderst gode hænder. Johanne hjalp mig med smertelindring af mine ryggener efter min graviditet. Får jeg behov derfor igen er jeg ikke i tvivl om at jeg vil gå til Suhrs Klinik.

11. december 2016

 

Jakob Frandsen- Cykelrytter, Team Aura Energi - CK Aarhus

God og meget kompetent samtale og behandling. 
Min behandling var udelukkede forebyggende, da jeg er meget afhængig af at min krop fungerer optimalt til træning og konkurrence. Johanne er super dygtig og er i øvrigt behagelig og forstående.
Kan varmt anbefales.

D. 1. december 2016

 

Kathrine Rasmussen - Crossfitatlet/ -træner

Meget kompetent, sød og lige til behandler. Man er i gode hænder og totalt afslappet under hele behandlingen. Tak for det Johanne.

D. 23. september 2016

 

Suhrs Klinik - Fysioterapi og osteopatisk behandling i Viby J, sidebillede-kvadrat.jpg
Gode behandlinger giver tilfredse patienter

Nu slår Suhrs Klinik dørene op i Viby

Ny fysioterapi- og osteopati-klinik med 29-årig behandler bag åbner 20. september

AF CHRISTINA S. JOHANSEN 
Lokalavisen Aarhus d. 18. sep. 2016

Godt nok hedder hun Suhr til efternavn, men hun har nu meget at smile af i denne tid. Ganske snart åbner 29-årige Johanne Suhr nemlig sin egen fysioterapi- og osteopati-klinik på H.C. Ørstedsvej 8 i Viby. Helt præcis er det 20. september, at Suhrs Klinik slår dørene op for første gang.

“Jeg glæder mig helt vildt meget,” fortæller den unge behandler.

Hun har været uddannet fysioterapeut i fire år og er to år henne i den fem-årige osteopat-uddannelse. I forvejen er hun chef-fysioterapeut for Skovbakkens 3F kvinde-ligahold, og desuden arbejder hun på Klinik for Manuel Behandling i centrum af Aarhus - og det fortsætter hun også med to dage om ugen, mens hun vil være i sin egen klinik de resterende tre dage ugentligt.

“Jeg vil gerne holde fast i den kollegiale sparring, som jeg kan få i Klinik for Manuel Behandling, men samtidig har jeg også lyst til helt selv at bestemme - eksempelvis hvor lang tid jeg vil bruge på hver patient, og i hvilken retning klinikken skal gå,” fortæller en forventningsfuld og spændt Johanne Suhr.

Nysgerrig på kroppen

Det er glæden ved at hjælpe andre, som driver værket for Johanne Suhr.

“At kunne hjælpe folk af med deres skavanker, så de igen kan klare hverdagen, kan jeg godt lide - og så møder jeg en masse forskellige mennesker, hvilket er spændende,” fortæller hun.

For at kunne hjælpe sine kunder bedst muligt har hun valgt at læse videre og tage osteopat-uddannelsen.

“Jeg var mere nysgerrig på kroppen, og jeg synes, at jeg kom til kort i forhold til mine behandlinger og diagnosticeringer. Som osteopat anskuer vi kroppen som en helhed, så vi får klarlagt årsagen og ikke bare behandler symptomerne. Og jeg kan allerede nu se en større effekt af mine behandlinger,” fortæller Johanne Suhr, som kalder osteopati for “det ypperste indenfor manuel behandling.”

Suhrs Klinik - Fysioterapi og osteopatisk behandling i Viby J, slide_1.jpg
“At kunne hjælpe folk af med deres skavanker, så de igen kan klare hverdagen, kan jeg godt lide,” siger Johanne Suhr.